x

Kim Larsen & Kjukken udsender dvd og vhs

Kim Larsen & Kjukken udsender dvd og vhs

Kim Larsen & Kjukken udsender på mandag den 18. november en over to timer lang koncertoptagelse på vhs og dvd under titlen ”Det Var En Torsdag Aften”

I 2001 udsendte Larsen og Kjukken albummet ”Sange Fra Glemmebogen”, der med sin samling traditionelle og klassiske danske og svenske sange gik hen og blev en af Larsens helt store succeser i nyere tid. Albummet har til dato solgt 185.000 eksemplarer, og efterfølgende tog Kjukken og Larsen på en 16 måneders udsolgt turné der i alt blev til 140 koncerter.

Den sidste koncert på turnéen blev afholdt i Fredericia Teater lørdag den 13. april, og det er denne koncert man vil kunne opleve på ”Det Var En Torsdag Aften”.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA