x

Parodi på Popstars

Parodi på Popstars

Det måtte jo komme: En parodi på Popstars. "Rockstarz" er navnet på projektet, der udspringer af DR’s Børneradio og nu er kommet på cd med undertitlen "Drømmen lever - mareridtet fortsætter".

På "Rockstarz" kan man høre en række deltagere såsom Onkel Willys Homies, Helt Ærly, Døds-Bo og vinderen, Jonny Hefty, der både fortæller om og giver eksempler på deres musikalske kunnen - eller mangel på samme. Der er også kommentarer fra dommerne Simon Klunker, Onkel Willy og Kraftedememanden.

I en pressemeddelelse siger folkene bag Rockstarz: "Fuck alle popstjerner! Fuck popsmarte drenge med oversized læber, som ligner Elvis på den fede måde. Der findes kun én type musik i Danmark - RAP’N’ROLL - og der findes kun én ægte Rockstar i Danmark."

Bag "Rockstarz"-projektet står hiphop-folk som den gamle Rockers By Choice-dreng Chief 1 samt Jøden, Niarn og Jonny Hefty; sidstnævnte spiller mere eller mindre sig selv i parodien. Hefty huskes måske for hittet "Muggen Røv Til Dit Ansigt" fra 2000.

Læs mere om "Rockstarz" på www.dr.dk/idiot/rockstarz.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA