x

Hvor længe lever Napster?

 Hvor længe lever Napster?

Snakken om musiktjenesten Napster, der gør det muligt frit at downloade musik fra andre brugeres computere, har kørt længe - spørgsmålet er hvornår snakken forstummer, og Napster bliver fortid.

Pladeselskabet BMG og Napster indgik allerede i oktober sidste år en aftale om at udvikle en betalingsversion af internet-tjenesten. Endnu er der ikke fastsat en dato for denne Napster-version, men firmaerne håber at kunne præsentere en midlertidig version, i juni eller Juli, med et indbygget copyright-filter, der sikrer at ingen vil kunne downloade ulovligt kopieret musik. Spørgsmålet er bare om de nu anslåede 57 millioner brugere af Napster, vil være interesserede i at skulle punge ud for noget der hele tiden har været gratis?

Svaret får vi ikke endnu, og måske er det også overflødigt. Allerede idag (mandag 12/02) risikerer Napster nemlig at blive lukket ned. En appelretssag skal tage stilling til, om en lavere domstols kendelse - der sagde at Napster skulle lukke øjeblikkeligt - skal stadfæstes eller frafaldes. Stridsspørgsmålet er endnu engang Napsters formodede brud på copyright-lovgivningen.

Hvad siger du? Bruger du Napster? Er det Etisk korrekt? Vil du betale en månedlig ydelse, for at bruge Napster? Deltag i debatten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA