x

Kelly Osbourne langer ud efter Billy Corgan

Kelly Osbourne langer ud efter Billy Corgan

En flok skuffede fans buede af Kelly Osbourne, da hun forleden afholdt en minikoncert arrangeret af en lokal radiostation. Skuffelsen skyldtes, at publikummet havde regnet med at se en del til Kellys far Ozzy, der dog kun introducerede hende.

Under koncerten benyttede Kelly lejligheden for at svine Billy Corgan til. Kellys mor Sharon var i et par år manager for Corgans tidligere band Smashing Pumpkins, indtil hun i 2000 droppede bandet med en pressemeddelelse, hvori der stod: ”Jeg bliver desværre nødt til at trække mig på grund af helbredshensyn ... Billy Corgan gør mig syg.”

Kelly fortalte publikum, at Billy Corgan havde fået sit nye band Zwan med på plakaten, men kun fordi han havde ydet oralsex til radiostationens chef. Tidligere på måneden havde Kellys kæreste Bert McCraken fra bandet Used et lille sammenstød med Corgan. McCracken prøvede efter sigende at spænde ben for Corgan, der svarede tilbage med et spark i maven.

Af andre Osbourne-relaterede nyheder kan det nævnes, at den anden omgang af TV-serien om familien får premiere på MTV den 5. januar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA