Nyhed

The Vines planlægger nyt singleudspil

Og nyt multi-produceret album

The Vines forsanger Craig Nicholls udtaler i et interview med den amerikanske radiostation KROQ-FM at han ønsker at vise gruppens country-rock side, på deres næste singleudspil. Nicholls læner mest op ad ”Mary Jane” fra bandets debutalbum ”Highly Evolved”, men resten af gruppen ønsker at udsende sangen ”Homesick” som deres næste single.

Nicholls og fotografen David LaChapelle (der instruerede The Vines seneste musikvideo til sangen „Outtathaway!”) har allerede udtænkt drejebogen til en mulig musikvideo til ”Homesick”. ”Jeg ønsker at lave noget udendørs, eller sådan noget. Vi ønsker at optage nogle træer og noget græs og os siddende ned, du ved, legende med nogle insekter”. Forklarer Nicholls om videoen.

Craig Nicholls fortæller også at han snart ønsker at komme i gang med indspilningerne til det næste The Vines album. ”Jeg har skrevt nogle sange, og det mest af det er færdigt. Jeg vil have at det skal være rigtigt futuristisk…flere vokaleffkter, flere guitareffekter”.

The Vines har planer om at involverer en hel del producere, som Rob Schnapf og Justin Stanley der også arbejde på debuten, men også navne som Phil Spector og Nigel Godrich er blevet nævnt. ”Jeg tror at vi vil benytte os af mange forskellige producere, måske 12, en til hver sang. Jeg syntes at hip hop-genren har nogle gode producere. Vi vil gerne prøve at indblande det i vores musik”. Fortæller Nicholls.

Nicholls har planer om at udsende albummet på et års dagen for udgivelsen af ”Highly Evolved” (8. juli), og gøre det samme de efterfølgende år.
”Forhåbentligt kan vi forbedre os meget fra det sidste album. Jeg føler at vi har lært en hel del, ikke kun i studiet, men også som et liveband, så vi ønske virkelig at skubbe os selv denne gang. Vi har lidt mere tid og råderum, så jeg er meget interesseret i hvad vi ender op med”.


ANNONCE