Nyhed

Hiphop-selskab ransaget af FBI

Irv Gottis Murder Inc. mistænkes for forbindelse til narkomiljø

Pladeselskabet Murder Inc., kendt for hiphop og R&B med kunstnere som Ja Rule og Ashanti i stalden, fik i fredags sit kontor i New York ransaget af FBI.

Politiet har i længere tid mistænkt Murder Inc. og dets leder, produceren Irv Gotti, for at være i forbindelse med New York-narkohandlerkæden The Supreme Team og dennes leder Kenneth McGriff og mistænker Gotti for at være kommet ind i musikbranchen med penge fra narkohandel.

McGriff er tidligere dømt for narkohandel og var i øvrigt medforfatter og -producent på Murder Inc.-filmen "Crime Partners 2000" med bl.a. Ja Rule, Snoop Dogg og Ice-T.


Ved razziaen beslaglagde politiet computere og dokumenter, men der er endnu ikke noget om, hvorvidt man har fundet noget mistænkeligt.

ANNONCE