Nyhed

Kashmir giver 275.000 til hjemløse

Kashmir skaffer 275.000 kroner til hjemløse via kunstudstillingen "Pass On The Good Life!".

Kashmir har i denne uge udstillet 50 hånddekorerede alternative pladecovers til deres album ”The Good Life” på en kunstudstilling i Lille Vega (Kbh.)

Indeni de meget flotte covers, finder man en 180 grams luksusudgave af albummet. De 50 skiver og covers blev sat til salg for 1000 kr. pr. stk. og de blev alle revet væk allerede mandag. Ydermere er der blevet trykt en plakat - "Pass On The Good Life!" – der viser en del af coverne. Plakaten er trykt i 1.500 eksemplarer og sælges for 150.- stk.


Plakaten kan købes ved udstillingen, samt på Kashmirs hjemmeside, så længe lager haves. Overskuddet fra covers og plakater går ubeskåret til Projekt Udenfor - et projekt for hjemløse i København.


På Kashmir’s hjemmeside takker bandet for den store interesse der har været omkring projektet.

Gå ikke glip af udstillingen – den har åbent sidste dag torsdag (22.02) mellem 18:0 og 21:00, og der er gratis entré.


Kashmir
ANNONCE