Belle & Sebastian vil turnere til foråret. Det fortalte frontfigur i bandet, Stuart Murdoch, i et interview med Planet Sound denne uge.
Belle & Sebastian vil turnere til foråret. Det fortalte frontfigur i bandet,
Stuart Murdoch, i et interview med Planet Sound denne uge.
Ved samme lejlighed begrundede han også, hvorfor bandet ikke har turneret
sidste år efter udgivelsen af "Fold Your Hands Child, You Walk Like A
Peasant": "Optagelserne af albummet var ekstremt tumultagtige. Pludselig
skrev alle sange, ikke kun mig. Det var af stor gavn for bandet, men på det
tidspunkt var vi ikke helt klar over, hvordan vi skulle bruge de store
mængder af energi til at skabe et samlet udtryk". Efter de udmattende
optagelser bestemte Belle & Sebastian derfor, at de ikke var i humør til at
turnere.
Det er de til gengæld nu. Bandet har netop været i studiet med Mike Hurst,
og det har resulteret i to singler klar til udgivelse nu til forår. De vil
blive efterfulgt af en turné i Europa, og hvem ved; måske Danmark også får
glæden af dette charmerende skotske band?