x

U2 vandt en Golden Globe

U2 vandt en Golden Globe

U2 kunne i går søndag tage endnu en pris med hjem til den tæt pakkede triumf-kaminhylde. Denne gang var det ved den amerikanske film-prisuddeling Golden Globe, hvor de irske rockere var oppe imod Madonnas ”Die Another Day” fra den nye James Bond-film, Eminems ”Lose Yourself” fra ”8 Mile”, Paul Simons ”Father And Daughter” fra filmen ”The Wild Thornberrys Movie” og Bryan Adams’ "Here I Am" fra "Spirit: Stallion Of The Cimarron", i kategorien bedste sang fra en film.

U2's bidrag til den nye Martin Scorsese-film ”Gangs Of New York” er sangen ”The Hands That Built America”, der, ud over en version med The Corrs-søstrene Sharon Corr på violin og Andrea Corr på fløjte på film-soundtracket, også findes i en anden version på bandets nye opsamlingsalbum ”The Best Of 1990-2000”.

Den fulde vinderliste kan ses på: http://www.goldenglobes.org/


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA