x

Fischerspooner til Danish DeeJay Awards

Fischerspooner til Danish DeeJay Awards

Det igennem lang tid ultra-hypede electroklash-navn Fischerspooner har meldt deres ankomst til dette års Danish DeeJay Awards, der uddeles den 9. februar i K.B. Hallen.

Fischerspooners debutalbum ”#1”, der har været udgivet to gange tidligere, udsendes den 24. februar i den endelige udgave i Danmark. Albummets trackliste adskiller sig meget fra de tidligere udgaver ved blandt andet at inkludere bonus- sange, et Junkie XL-remix af singlen ”Emerge” samt en bonus- dvd.

Af andre medvirkende ved dette års største danske DJ-prisuddeling kan Junior Senior, Turbo B fra Snap, Kenneth Bager, Jokeren, Clemens, Al Agami, Nik & Jay, Funkstar De Luxe, Luke, Malou, Flowparty samt den regerende danmarksmester i mix Turkman Souljah nævnes.

Find mere information på Danish DeeJay Awards hjemmeside.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA