Nyhed

Følg Suede i studiet

Suede er flyttet til Wales for at arbejde på opfølgeren til "Head Music". Og det synes de, deres fans skal have en mulighed for at følge på tæt hold.

Suede er flyttet til Wales for sammen med Beck-produceren Tony Hoffer at arbejde på opfølgeren til "Head Music". Og det synes de, deres fans skal have en mulighed for at følge på tæt hold.

Derfor har bandet under deres officielle hjemmeside www.suede.net oprettet en speciel studiehjemmeside, hvor man kan følge bandet. Når bandet er i studiet, kan det ses via webcams. Derudover vil der snart komme en studiequiz, og så ligger der små filmbider fra de forløbne uger i studier.


I øjeblikket findes der tre videoer af Brett Anderson; en hvor han synger et nyt nummer "Asda Town", en hvor han arbejder med de nye tekster på en gammel skrivemaskine og en, hvor han snakker med Tony Hoffer.


Hvornår det nye album er klar til udgivelse, er der endnu intet nyt om.


Suede
ANNONCE