Nyhed

Kira And The Kindred Spirits på Danmarksturné

Turnéen starter fredag i Roskilde. Bandet har også indspillet video med instruktøren af Swan Lee-filmen "Stjernekigger".

Billede: Eric Klitgård

Den danske gruppe Kira & The Kindred Spirits med den karismatiske sangerinde Kira Skov i front drager nu på Danmarksturné. Gruppen udsendte sidste år den anmelderroste debut-cd "Happiness Saves Lives" og gav også en del koncerter. Bl.a. begejstrede de på efterårets Klub GAFFA Tour sammen med Aya og Stripclubjunkies, arrangeret af bookingfirmaet PDH i samarbejde med GAFFA. (Billedet stammer fra koncerten i Pumpehuset i København).

Kira & The Kindred Spirits har også netop lavet en video til singlen "Lead You On", instrueret af Christina Rosendahl, der var kvinden bag den meget roste dokumentarfilm om Swan Lee, "Stjernekigger".


Kira The Kindred Spirits’ turnéplan ser således ud:
07.02.03 Gimle, Roskilde
08.02.03 Tante Olga, Randers
15.02.03 Rytmeposten, Odense C
22.02.03 Det Bruunske Pakhus, Fredericia
07.03.03 Pumpehuset, København
08.03.03 Stars, Vordingborg
13.03.03 Skråen, Ålborg
14.03.03 Torvehallerne, Vejle
15.03.03 Kulisselageret/Teaterto, Horsens
22.03.03 Månen, Haderslev
29.03.03 Fermaten, Herning


ANNONCE