Nyhed

Hyldestalbum til Stevie Wonder

Eric Clapton, Mary J. Blige, Angie Stone og India.Arie blandt de medvirkende

Den 18. marts udkommer hyldestalbummet "Conception: An Interpretation Of Stevie Wonder’s Songs". Albummet indeholder, som titlen antyder, fortolkninger af Stevie Wonders klassiske sange, fremført af navne som Eric Clapton, Mary J. Blige, Angie Stone og India.Arie.

Clapton har indspillet "Higher Ground", Blige "Overjoyed", Angie Stone "You Will Know", Musiq "Vision", Glenn Lewis "Superstition", Brian McKnight "Send One Your Love" og Joe og Mr. Cheeks "That Girl", og på albummet medvirker også Marc Anthony, John Mellencamp, Dave Hollister og India.Arie.

Stevie Wonder er for tiden selv i studiet for at arbejde på et nyt album.


ANNONCE