x

U2, Eminem og Paul Simon nomineret til Oscar

U2, Eminem og Paul Simon nomineret til Oscar

De nominerede til årets Oscar-uddeling er netop blevet offenliggjort, og i kategorien "Best Song" finder vi navne som U2, Eminem og Paul Simon.

U2 er nomineret for "The Hands That Built America" fra filmen "The Gangs Of New York", Eminem for "Lose Yourself" fra "8 Mile" og Paul Simon for "Father And Daughter" fra "The Wild Thornberrys Movie". Der var derimod ingen Oscar-nominering til Eminem for hans ellers meget roste skuespilpræstation i "8 Mile".

De to sidste nominerede er mindre rockprægede sange, nemlig sangskriverne John Kander og Freb Ebbs "I Move On" fra musicalen "Chicago" - der i øvrigt er årets topscorer med 13 nomineringer - og Elliot Goldenthal og Julie Taynors "Burn It Blue" fra "Frida".

U2 vandt i januar prisen for årets bedste filmsang med "The Hands That Built America" ved en anden prestigefyldt amerikansk prisuddeling, Golden Globes. Her var Paul Simons "Father And Daughter" i øvrigt også nomineret.

Oscar-priserne uddeles 23. marts. Samtlige nominerede kan ses på < a href="http://www.oscar.com target=NewWindow>www.oscar.com.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA