x

Nyt Love Shop-album 28. april

Nyt Love Shop-album 28. april

Love Shop udgiver 28. april deres syvende album, der får titlen "National" og er efterfølgeren til det anmelderroste "Anti" fra september 2001. Et album, der bl.a. blev kåret til "Årets danske album" af GAFFAs skribenter og blev nomineret til en Danish Music Award i samme kategori. De 19 måneder, der er gået siden udgivelsen af "Anti", er i øvrigt det korteste mellemrum mellem to ordinære Love Shop-album nogensinde.

Med Love Shops vanlige tekstunivers in mente betyder titlen "National" næppe, at trioen er gået hen og blevet nationalister - men begrebet diskuteres sikkert. En af sangene hedder i øvrigt "Bin Laden Blues", hvilket ligeledes antyder, at gruppen som ofte før tager nogle lidt tungere emner op i deres tekster. Andre titler er "(Før Vi) Kører Galt", "Uforelsket" og "Carpenters".

Det nye album er som vanligt produceret af Love Shops guitarist Hilmer Hassig. Albummet følges op af en turné, der bringer Love Shop til følgende byer:

Fredag d. 9. maj Aalborg, Studenterhuset
Lørdag d. 10. maj Århus, Train
Torsrdag d. 15. maj Roskilde, Gimle
Fredag d. 16. maj Odense, Rytmeposten
Lørdag d. 17. maj København, Store Vega


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA