Nyhed

Nyt sjældent Ryan Adams-album udsendt

Samarbejde med Jesse Malin i punkbandet The Finger omsider udgivet på cd

Under producerarbejdet på Jesse Malins soloalbum "The Fine Art Of Self Destruction" indspillede Ryan Adams, Malin og to fulde venner albummet "We Are Fuck You" under navnet The Finger.

Albummet blev i slutningen af sidste år udsendt i kun 1000 eksemplarer, alle på vinyl, på undergrundspladeselskabet Broadway Jungle, selv om Adams, på grund af sin kontrakt, kun må udsende musik gennem selskabet Universal. Derfor er Adams' navn heller ikke nævnt i albumcoveret, hvor følgende opdigtede personer i stedet er anført som bagmænd:

Guitar: Warren Peace
Vocals: Jim Beahm
Bas: Irving Plaza
Trommer: Rick O'Shea

Musikken er blevet beskrevet som mindende meget om 80'er-hardcore punkbandet Black Flack og The Germs.


Sidste år udtalte Adams sig til nme.com om The Finger projektet: "Jeg må officielt ikke udtale mig, men måske eller måske ikke findes der et band, der hedder The Finger, som lige har udsendt et album på vinyl. Og jeg har hørt, at jeg spiller på det. Lad os holde os til det. Jeg dog hørt, de er gode."

Jesse Malin havde puttet albummet på listen over sine favoritalbum på sin officielle hjemmeside tilbage i september måned.
Albummet er indspillet i Peligro Studios i New York under en fire timers optagelse, der fandt sted i april måned.

Tracklisten ser således ud, og indeholder ud over de ti The Finger-sange yderligere 10 sange med det ukendte punkband Punk's Dead Let's Fuck:


"Vendetta"
"Collar"
"Coma For $$$"
"Riot"
"Inside My Brain"
"No Roolz"
"Snakes & Scorpions"
"Never Ever"
"Run It Down"
"Wasted Hours"

Punk's Dead Let's Fuck

"Hunger Plan"
"Nail & Tooth"
"No Slaves"
"See No Skin"
"Secret 66"
"Too Stoopid"
"Casper Lynch"
"Punk's Dead Let's Fuck"
"What Is It"
"The Finger"


Der er ingen planer om at udsende albummet i Danmark, men det kan blandt andet bestilles på www.amazon.co.uk


ANNONCE