Nyhed

Følg med i indspilningen af nyt Blink 182-album

Web-kamera følger de tre punkere i studiet

De amerikanske punk-rockere i Blink 182 er for tiden i gang med at indspille albumopfølgeren til millionsælgeren "Take Off Your Pants And Jacket", og som en speciel gestus til deres fans har de sat et web-kamera op i deres studie i San Diego.

Kameraet tændes flere gange i døgnet og bevæger sig rundt i studiet, hvor bandet arbejder sammen med deres sædvanlige producer Jerry Finn. Der er også mulighed for fans for at stille spørgsmål til bandet gennem hele indspilningsprocessen.

Albummet, der endnu ikke er navngivet, forventes ude til sommer.


Se en smagsprøve fra studiet her, og følg med i hele processen på bandets officielle hjemmeside, www.blink182.com



ANNONCE