Udsalg til fordel for danske stofmisbrugere og alkoholikere
Fra på lørdag kan man i Kirkens Korshær på Nordre Strandvej i Hornbæk købe den tidligere Aqua-sangerinde Lene Nystrøms aflagte tøj.
Nystrøm har i alt doneret fem flyttekasser med sin farvestrålende og outrerede beklædning fra popstjerne-dagene. De tre af de fem kasser er fyldt med sko, mens der i de andre, i størrelse 36-38, er 100 par bukser, 400 trøjer og solbriller. Overskuddet af salget går til stofmisbrugere, alkoholikere og psykisk syge
"Lene har altid været vild med tøj, som hun køber overalt på sine ture til udlandet. Noget af det, vi sælger i butikken, har hun et nært forhold til, fordi hun har optrådt i det", fortæller Lenes mor Berit Nystrøm, der er frivillig ekspedient i butikken, til BT.