Nyhed

Blur til Roskilde Festival

De snart albumaktuelle post-britpoppere gæster Dyrskuepladsen

Roskilde Festival har netop offentliggjort, at Blur optræder på årets festival, der finder sted i dagene 26.-29. juni. Til den tid vil Blur være aktuelle med albummet "Think Tank", der udsendes 5. maj, deres første album siden den roste "13" fra 1999. Siden da har forsanger Damon Albarn udgivet to studiealbum med hhv. Gorillaz og Mali Music.

Blur dukkede op som et af de toneangivende bands i britpop-bølgen i starten af 90’erne, men har senere bevæget sig over i en mere eksperimenterende retning. Dette skulle ifølge "insidere" også skulle kendetegne det nye album, der bl.a. har producerbidrag fra Norman Cook alias DJ’en Fatboy Slim, og der skulle også være visse elektroniske og dansable elementer på albummet.

Under indspilningerne af det nye album forlod Blurs guitarist Graham Coxon gruppen, og indtil videre bliver han erstattet af den tidligere The Verve- og The Shining-guitarist Simon Tong.


I forvejen er navne som Metallica, Iron Maiden, Junkie XL, Coldplay, Queens Of The Stone Age, The Datsuns, Depeche Mode-sangeren Dave Gahan, Kashmir og Lars H.U.G. offentliggjort til årets festival.

ANNONCE