x

Fleetwood Mac på vej med første studiealbum i otte år

Fleetwood Mac på vej med første studiealbum i otte år

Den engelsk-amerikanske gruppe Fleetwood Mac udsender 28. april deres første studiealbum siden 1995-udgivelsen "Time". Det nye album får titlen "Say You Will" og bliver det første studiealbum siden 1987’s storhittende "Tango In The Night" med de centrale medlemmer Stevie Nicks (sang), Lindsey Buckingham (sang, guitar), John McVie (trommer) og Mick Fleetwood (trommer) samlet.

Denne konstellation var også i centrum på f.eks. millionsælgeren "Rumours" fra 1977, om end sangerinden og keyboardspilleren Christine McVie, der var med i gruppen fra 1970 til 1993, stadig er ude. John McVie og Mick Fleetwood er i øvrigt de eneste tilbageværende medlemmer fra gruppens start i 1967.

Det nye album kommer til at indeholde 18 numre, heriblandt singleforløberen "Peacekeeper", der udkommer i slutningen af marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA