Legendariske Iggy & The Stooges gendannes i forbindelse med festival. Også 4 nye numre er indspillet.
For første gang i 28 år vil Iggy Pop og The Stooges spille sammen igen. Det sker til den årlige Coachella Valley Music & Arts Festival, som afholdes den 26.-27. april i Californien. Det er den originale Iggy & The Stooges-opsætning, dog med den naturlige undtagelse, at Mike Watt tager over på bas i stedet for David Alexander, der døde i 1975. De to andre oprindelige medlemmer er brødrene Ron og Scott Asheton på hhv. guitar og trommer.
Derudover har gruppen indspillet fire numre sammen, som udkommer på Iggys næste album, der skulle ligge klar engang til sommer. Også Green Day og Iggys normale backing band, The Trolls, er med på pladen.
Man kan jo kun glæde sig til en gang rå kraft i lysthuset!