x

Carpark North på toppen

Carpark North på toppen

Carpark North, der røg direkte ind som nummer 1 på den danske albumhitliste med deres selvtitulerede debutalbum, har nu på kun lidt over en måned rundet 25.000 solgte eksemplarer, hvilket vil sige, at den har solgt guld. Det er faktisk kun Dizzy Mizz Lizzy og Saybia af danske rockbands, som har gjort den kunst hurtigere før med et debutalbum.

Pladen blev rigtig godt modtaget af både publikum og kritikere. I GAFFA fik pladen 5 stjerner og bl.a. ordene "(de) brager igennem den musikalske lydmur med et kreativt kraftværk af et rockalbum" med på vejen.

Touren rundt om i landet går også strygende, og der er godt salg i billetterne. De fleste af koncerterne er allerede udsolgt, og man er blevet nødt til at lave ekstrakoncerter i både Århus og København. Nummeret "Transparent & Glasslike" ligger lige nu nummer 1 for fjerde uge i træk på P3’s Tjekliste.

Følgende steder er det stadig muligt at få billetter:

22/03 Slagelse Badeanstalten (få billetter)
10/04 Birkerød Søndervangs Hallen
12/04 Køge Bygningen (få billetter)
16/04 Esbjerg Tobakken
17/04 Vejle Bygningen
20/04 Rønne Bornholms Musikhus
24/04 Herlev Klauzdal
26/04 Randers Fritidscentret
29/04 København Store Vega (ekstra)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA