Nyhed

Oplev Live live i Danmark

Spiller 7. og 8. juni i København og Århus. Billetsalget til København starter mandag d. 24. marts på Billetmaskinen og i TDC-butikker. Billetsalget til Århus er startet på train.dk.

Først på sommeren kommer Ed Kowalczyk og resten af medlemmerne i amerikanske Live med et nyt album, "Birds Of Pray". I den forbindelse ligger de vejen forbi Danmark og giver koncerter i både København og Århus, hhv. 7. og 8. juni på hhv. Vega og Train.

I Danmark er Live bedst kendt for deres godt sælgende album, "Throwing Copper" fra 1995, hvor singlerne "I Alone" og "Selling The Drama" fik mange af landets unge til at skråle med for fuld hals. På verdensplan har det album solgt godt 7,5 millioner, hvilket må siges at være imponerende.

"Throwing Copper" var Lives andet album; tilbage i 1991 debuterede de med "Mental Jewelry". Efter "Throwing Copper" er der kommet tre udgivelser: " Secret Samadhi" (1997), " The Distance To Here" (1999) og "V (Five)" (2001). Ingen af disse har dog haft i nærheden af samme kommercielle gennemslagskraft, som "Throwing Copper" havde.


Billetsalget til København-koncerten starter mandag d. 24. marts kl. 10 via www.billetmaskinen.dk og i TDC-butikker lander over. Billetsalget til Århus-koncerten er startet på train.dk. Der sælges også billetter til Train-koncerten via Billetnet på landets posthuse, dog først fra fredag 21. marts kl. 10.

ANNONCE