De anmelderroste danske Moi Caprice tager på DK-tour fra d. 3. april
Moi Caprice udgav 3. marts deres debutalbum "Once Upon A Time In The North" til gode anmeldelser, hvor de bl.a. fik 4 stjerner i GAFFA og følgende ord med på vejen: "En samling langtidsholdbare popsange, der vil få englene til at synge om kap."
Efter succes på P3 med singlerne "Daisies" og nu "Artboy Meets Artgirl" er det tid til at tage på turné, og det indbefatter bl.a. opvarmningsjob for Saybia og stop følgende steder:
3. april Rust, Kbh
4. april Musikcafeen, Århus
10. april Ridehuset, Århus (support for Saybia)
11. april Templet, Lyngby
12. april KB Hallen, København (support for Saybia)
20. april Forbrændingen, Albertslund
3. maj Gimle, Roskilde
29. maj Studenterhuset, Ålborg
30. maj Spot 09, Musikhuset, Århus
Derudover deltager Moi Caprice også i P3’s uafhængighedsdag d. 26. april. Dette kan du læse mere om i april-udgaven af GAFFA, der er på gaden 3. april.