x

Ny Kelly Rowland-koncertdato bekræftet

Ny Kelly Rowland-koncertdato bekræftet

Som GAFFA.dk skrev forleden, har Kelly Rowland fra R&B-trioen Destiny’s Child - for tiden aktuel med solo-debutalbummet "Simply Deep" - grundet krigen i Irak valgt at udskyde sin første Europa-turné som solist og derfor aflyst sin planlagte koncert i Falconer Salen i København 30. marts.

Der er nu fundet en ny dato, og det bliver mandag 29. september. Den nye koncert finder dog sted i Store Vega i København og altså ikke i Falconer Salen.

Billetter til den aflyste koncert kan bruges til koncerten i Store Vega eller refunderes, hvor de er købt, senest 25. april. Billetter kan stadig købes på Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA