x

Mark Knopfler aflyser Forum-koncert efter motorcykeluheld

Mark Knopfler aflyser Forum-koncert efter motorcykeluheld

Som GAFFA.dk kunne berette for et par uger siden, kolliderede den legendariske tidligere Dire Straits-guitarist Mark Knopfler på motorcykel med en modkørende bil i det centrale London d. 17. marts. Knopfler brækkede seks ribben og et kraveben.

I første omgang regnede Knopfler med, at han ville kunne gennemføre sin forestående Europa-turné oven på udgivelsen af albummet "The Ragpicker’s Dream", men nu har han alligevel aflyst hele turnéen og dermed også koncerten i Forum i København 22. maj.

Billetterne til koncerten refunderes via Billetmaskinen og TDC-butikkerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA