x

Spændende svensk og dansk musik på Rust 19. april

Spændende svensk og dansk musik på Rust 19. april

På Rust i København 19. april kan man opleve to spændende bands, svenske Isolation Years (billedet) og danske Green Pitch.

Isolation Years har netop udgivet deres andet album "It’s Golden" og blander pop, rock, country med melankoli i amerikansk stil, og gruppen har fået masser af roser i Sverige.

Green Pitch består af sangerinden Rikke Garfield og guitaristen Sten Rasch og har for nylig udgivet det selvfinansierede debutalbum "The Outlet Pass". Duoen spiller melankolsk rock og er live udvidet med pedal steel og melodika, og de kunne også høres på Rust ved Vibration-festivalen i februar.

Læs mere om de to bands på www.isolationyears.com og www.greenpitch.dk

Billetter kan købes på Billetnet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA