Seks sange optaget i Holland, heriblandt et nyt nummer
På mandag den 7. april udsender Saybia live-ep'en med den opfindsomme titel "Saybia Live EP". Sangene er alle optaget i Holland i februar måned i år. Og udgivelsen er begrænset til 5000 eksemplarer
Tracklisten ser således ud:
"Fools Corner"
"Miracle In July"
"Apart" (nyt nummer)
"Joy"
"In Spite Of"
"Empty Stairs"
På torsdag, fredag og lørdag kan Saybia opleves på scenen hjemme i Danmark, Koncerterne i Ridehuset i Århus og i Magasinet i Odense er udsolgte, men der er stadig få ledige billetter til koncerten i KB-Hallen i København om lørdagen. Den første koncert, altså den i Århus, anmeldes på GAFFA.dk.
Det kan i øvrigt også nævnes, at Saybia fra på mandag også kan opleves på MTV Nordic, hvor musikvideoen til singlen "In Spite Of..." er blevet valgt til ugens "Fresh"-video, hvilket betyder i alt 80 visninger i løbet af ugen. Videoen er lavet i Norge sammen med Lauren Savoy og holdet bag Röyksopps grafiske video til "Eple"
I Klub GAFFA-tillægget denne måned kan du i øvrigt læse en stor beretning fra Saybias Holland-turné, hvor GAFFA fulgte Saybia-drengene tæt, både i turbussen og backstage, og der er også masser af billeder fra turen.