Foo Fighteren at finde på nyt Killing Joke-album
Foo Fighters-frontmanden og tidligere Nirvana-trommeslager Dave Grohl har samlet stikkerne op igen for at bidrage til de amerikanske veteranrockere Killing Jokes kommende album.
Grohl mødte Killing Jokes frontmand Jaz Coleman i New Zealand tidligere på året, og dér kom aftalen om trommetjansen i hus. I den sidste uge af marts måned indspillede Grohl sammen med bandet og produceren Andy Gill fra Gang Of Four.
Det nye album, der udsendes i juni måned, bærer arbejdstitlen "Axis Of Evil" og er Killing Jokes første album siden "Democracy" fra 1996.