x

Platin ikke det samme værd som før

Platin ikke det samme værd som før

I de sidste år er salgstallene for antal solgte plader faldet støt. Det tager IFPI nu konsekvensen af og sætter værdien af guld og platin ned.

Før i tiden var en guldplade lig med 25.000 solgte album. Det er nu sat ned til 20.000. På samme måde er platin-værdien, som før var på 50.000 plader, nu sat ned til 40.000 plader. Det er ikke første gang, at man har korrigeret tallene i nedadgående retning.

At tallene for guld og platinplader er sat ned, skal dog nok ikke tolkes som om færre hører musik, men at flere og flere brænder deres musik eller downloader det fra nettet. Kunstnerne er altså stadig lige populære, men får bare ikke lige så meget ud af det salgsmæssigt set.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA