- begynder arbejdet i slutningen af april i Los Angeles
Opfølgeren til sidste års "Under Rug Swept" bliver ifølge Alanis Morissette indspillet i Los Angeles, og arbejdet påbegyndes i slutningen af april. Ingen sange er endnu skrevet, men det er en del af planen om ikke at bruge så meget tid på pladen denne gang:
"Jeg vil gerne beholde essensen af de oprindelige vokaler og guitarindspilninger, og jeg vil ikke bruge tid på at lave dem igen senere, da det er umuligt alligevel," siger Alanis Morissette til rollingstone.com.
Det bliver altså en lidt mere afslappet plade, som kommer fra canadieren. Det gælder dog ikke teksterne, der som altid vil handle om, hvad der sker i Alanis' verden:
"Jeg skriver altid om mikrokosmos, som kan trækkes ud og ses i forbindelse med makrokosmos. Noget, som handler om mig og en anden person, kan trækkes ud og illustrere, hvad er sker mellem Saddam og Bush. Jeg er ikke typen, som stiller mig op et sted og siger, hvad andre skal gøre, når jeg selv indeholder nogle af de egenskaber, som de udviser i en større skala. Jeg foretrækker at skrive om mine egne forhold, i stedet for at pege fingre ad andre."
Og sådan kan man pege fingre ad andre, uden egentlig at gøre det.