x

Madonnas hjemmeside hacket

Madonnas hjemmeside hacket

Er Madonnas officielle hjemmeside blevet hacket, eller er der tale om et smart publicity-stunt? Det er i hvert fald muligt at downloade hele Madonnas nye album ”American Life” samt diverse remixes direkte fra hendes officielle hjemmeside.

Madonna har ellers været på vagt over for problemet med ulovlig downloadning. Således kunne man tidligere på måneden, på diverse ulovlige downloadning-sider, få fat i, hvad der så ud til at være de rigtige sange, disse sange var dog tomme, bortset fra en vrissen Madonna, der skriger ”what the fuck do you think you're doing!"

I toppen af stjernens officielle hjemmeside står der nu skrevet "This is what the fuck I think I'm doing...", en hilsen til Madonnas knotne opråb. I bunden af siden står der det noget mere kryptiske ”Morgan Webb will you marry me?”, og at denne tjeneste er bragt af redaktørerne af Phrack Magazine, der har hjemmesiden. http://www.phrack-dont-give-a-shit-about-dmca.org/.

I forbindelse med researchens navn (selvfølgelig kun derfor) har GAFFA.dk prøvet at downloade et par af sangene, der grangiveligt lyder rigtige. Lyt selv på enten madonna.com eller på selve siden, der huser mp3’erne her.

Hele miseren kan også bare være et smart publicity-stunt fra Madonnas side, da hun efter at have trukket musikvideoen til førstesinglen ”American Life” tilbage og derefter stærkt censureret den, er blevet beskyldt for ikke at være lige så provokerende som tidligere set.

Af andre mere lovlige Madonna-nyheder kan det nævnes, at musikvideoen til ”American Life” kan ses herfra


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA