x

Paul McCartneys influenza-bakterie sat til auktion

Paul McCartneys influenza-bakterie sat til auktion

Fans af Paul McCartney har nu den enestående mulighed for at blive smittet af den influenza-ramte stjerne. Den britiske fan Ian Mears hævder i hvert fald at være blevet smittet af Macca og tilbyder nu en heldig køber et host i en pose eller en omgang slim, hvilket hermed er kåret som det mest absurde samleobjekt.

Mears hævder over for den britiske tabloidavis The Daily Star at have tilbragt det meste af sidste søndag aften med den syge stjerne, med den ”uheldige” effekt, at den ellers raske Mears dagen efter vågnede med influenza.

Mears har nu sat bacillen til salg på auktionssiden Ebay.com, men beløbet har indtil videre ikke sneget sig over to pund. “Den højest bydende modtager en lukket pose jeg har hostet ned i, eller hvis man foretrækker det, kan jeg også sende en plasticbeholder fyldt med ekspektorat,” forklarer Mears oplysende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA