Nyhed

Patti Smith gæster Danmark til august

Den 5. på Train i Århus og den 6. i Vega i København. Billetsalg starter fredag

Siden New York-rockpoeten Patti Smith albumdebuterede i 1975 med "Horses", er hun med rette blevet set som en af pionererne inden for punk- og rockmusikken. Otte studiealbum er det siden blevet til, og sidste år udkom det dobbelte opsamlingsalbum "Land (1975-2002)", der indeholdt de største hits, ikke tidligere udgivne sange, demoversioner samt live-optagelser.

Den 5. og 6. august gæster Patti Smith med band hendholdsvis Train i Århus og Store Vega i København.

Billetsalget starter nu på fredag den 25. april hos www.billetnet.dk og på 70 15 65 65.


ANNONCE