De to store danske navne seneste tilføjelse til Grøn Koncet. Tidligere er Suede offentliggjort.
Junior Senior, som netop har skrevet den største kontrakt i dansk musiks historie med Atlantic Records, er netop offentliggjort til at åbne Grøn Koncerts store scene. De to partykonger Junior og Senior er blevet anmelderrost til skyerne i England, hvor de også ligger på single-top 10 for 9. uge i træk med nummeret ”Move Your Feet”. Samlet har den solgt over 300.000 eksemplarer.
Mindst lige så anmelderrost er Mew, som bl.a. fik maksimum 6 stjerner i Gaffa og 8 ud af 10 i det toneangivende britiske musikmagasin NME. De skal dog - lidt overraskende - ikke spille på den store scene, men på Grøn Spot-scenen, hvor Junior Senior i øvrigt spillede sidste år.
Billetter til Grøn Koncert kan købes på www.e-billetter.dk og på telefon:70263267. Læs mere på www.groenkoncert.dk