x

Flere prominente gæster på nyt U.N.K.L.E.-album

Flere prominente gæster på nyt U.N.K.L.E.-album

Som tidligere skrevet her på siden udsender James Lavelle det andet album med projektet U.N.K.L.E. Albummet, der er produceret af tidligere Elastica-keyboardspiller Anthony Glenn, har fået titlen "Never Never Land", og udsendes i slutningen af juni.

Albummet kommer til at indeholde bidrag fra en del interessante gæster, såsom 3-D fra Massive Attack på sangen "Invasion", Josh Homme fra Queens Of The Stone Age på "Safe In Mind", Jarvis Cocker fra Pulp og producergeniet Brian Eno på "I Need Something Stronger", og de tidligere Stone Roses-medlemmer Ian Brown og Mani (sidstnævnte spiller nu i Primal Scream, red.) medvirker på sangen "R.E.I.G.N.". Første single fra albummet hedder "Eye 4 An Eye".



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA