Nyhed

Pantindsamler på årets Roskilde Festival?

Kom gratis til Roskilde Festival og hjælp samtidig Folkekirkens Nødhjælp med at samle penge ind

Helt i tråd med Roskilde Festivals "No War"-holdning samler Folkekirkens Nødhjælp i år ind til fordel for organisationen The Parents Circle, som arbejder for dialog frem for konflikt mellem Israel og Palæstina. Organisationen består af både israelere og palæstinensere, der har mistet familiemedlemmer i konflikten. "Stop Shooting, Start Talking" lyder deres motto.

Indsamlingen sker ved at frivillige (dvs. dig måske?) samler pant ind på festivalen og til gengæld får en gratis adgangsbillet. Man kan vælge mellem arbejdstiderne 21 timer før festivalen og 9 timer under, eller arbejde alle 24 timer under festivalen.

Hvis dette lyder som noget for dig, så tjek www.noedhjaelp.dk ud, ring til 29 69 91 23 eller mail til [email protected]. Eventuel tilmelding, som er efter først til mølle-princippet, er startet fra i går, mandag d. 12. maj.


ANNONCE