Nyhed

Nyt Sting-album den 23. september

"Sacred Love" følges op med dvd den 7. oktober

Sting udsender den 23. september studiealbum-opfølgeren til den fire år gamle "Brand New Day". Albummet har fået titlen "Sacred Love" og indeholder blandt andet førstesinglen "Send Your Love", "Whenever I Say Your Name" med Mary J. Blige og "Book Of My Life" med Anoushka Shankar.

Albummet er indspillet i Paris og er produceret af Sting selv og Gary Numan-produceren Kipper, der også producerede "Brand New Day". Den 7. oktober udsendes også en dvd i forbindelse med udgivelsen; optagelserne til denne fandt sted i Malibu og i Los Angeles.

Det forventes, at albumudgivelsen følges op med en verdensturné i 2004.




ANNONCE