Nyhed

Lars H.U.G. går guld

På godt tre uger har "Save Me From This Rock ’N’ Roll" solgt over 20.000 eksemplarer, hvilket udløser guld

Billede: Morten Larsen

Lars H.U.G.s længe ventede udspil efter det snart klassiske "Kiss & Hug (From A Happy Boy)" fra 1996 har, efter at gå direkte ind som #2 på albumhitlisten, nu solgt over de gyldne 20.000.

Pladen "Save Me From This Rock ’N’ Roll" med den lidt anderledes, men dog umiskendelige H.U.G.-lyd, fik fire stjerner i GAFFA og følgende ord med fra vores anmelder: "Det er fuldt ud lykkedes Lars H.U.G. at lave en fremragende mainstream-plade, der forener kunst og vellyd på bedste vis."


Lars H.U.G. kan til sommer bl.a. opleves på Roskilde Festival og på årets Grønne Koncerter, sammen med bl.a. Suede, Mew og Junior Senior.

Grøn Koncert finder sted i følgende byer:

Esbjerg den 11. juli
Odense den 12. juli
Århus den 13. juli
Blokhus den 17. juli
Børkop den 18. juli
Næstved den 19. juli
København den 20. juli


ANNONCE