Nyhed

Dr. Dres mor anholdt for skyderi

Ingen kom til skade ved skyderiet, der angiveligt ikke havde noget motiv. Mor Dre er løsladt mod kaution.

Hvis man troede, at Dr. Dres gangsta-attitude kom direkte ud fra Compton, så tager man fejl. Moder Dre, med det borgerlige navn Verna Griffin, har nemlig vist sønnike Dre, hvordan det skal gøres. Ifølge sohh.com affyrede hun mellem 19-21 sidste mandag angiveligt skud mod en af sine venner i hjemmet i Hidden Hills, Californien. Efter anholdelsen blev hun løsladt mod en 50.000 dollar-kaution.

Det er ikke første gang, at kendte hiphoppere har problemer med deres mødre. Eminems mor lagde som bekendt for nogle år siden sag an mod sin elskede søn, fordi hun følte, at han havde krænket hendes ære, med teksten til "My Name Is", hvor han rapper "I just found out my mom does more dope than I do".


ANNONCE