Nyhed

DR sender direkte fra Spot 09

P3-lytterne får glæde af Århus-festival

Hør Kitty Wu-koncert i P3
Billede: Martin Dam Kristensen

Selv om man ikke er til stede på weekendens p.t. stort set udsolgte Spot 09-festival i Århus, kan man godt følge med i løjerne alligevel. Danmarks Radio er nemlig til stede og optager flere af koncerterne.
- På Spot 09 har vi muligheden for at fange de navne, som måske bliver gigahits næste år, fortæller vært og producer Martin Rostbøll.
- Sidste år lavede vi f.eks. Junior Senior og The Raveonettes og kunne sende koncerter med disse navne, før de skrev de store kontrakter.
Martin Rostbøll glæder sig til en musik-weekend i Århus:
- Spot 09 har udviklet sig til at være den største danske event for ny, skandinavisk musik. Det er helt naturligt at vi er til stede.

Spot 09 på P3


Fredag
Optagelse af Kitty Wu. Koncerten sendes søndag.

Lørdag
Direkte P3, kl. 09-12:
Cd'er med Spot-aktuelle navne. Interviews med ROSA, Catbird, Marie Frank, Kaizers Orchestra, Kitty Wu, Carpark North, Kashmir, Slow Train, Love Julie og Mikael Simpson.
Vært: Cristina Høier.

Lørdag
Direkte P3, kl. 19-24:
Elektronisk musik live fra Filuren:
SlowTrain
Ben Horn
Örtz
Snospray
B&B International
Vært: Martin Rostbøll.

Søndag
Kitty Wu live, kl. 18-19.30
Vært: Carsten Holm
Koncerten bruges også i Det Elekriske Barometer, som sendes 20-21.

ANNONCE