x

Blondie til Danmark

Blondie til Danmark

Det amerikanske rock-pop-punk-orkester Blondie med Debbie Harry i front er på verdensturné i år, og selvfølgelig gæstes Danmark også på denne tur. Koncerten forgår i Store Vega lørdag den 1. november, og billetter kan købes fra mandag den 16. juni hos Billetnet på 70 15 65 65 eller på www.billetnet.dk.

Turnéen er lagt i forbindelse med Blondies kommende album, der udgives til oktober og bliver opfølgeren til 1999-comebackalbummet "No Exit", dengang deres første i 17 år. Første single fra det nye album skulle efter sigende være nummeret ”Good Boys”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA