x

Hemmelig Björk-koncert i Barcelona

Hemmelig Björk-koncert i Barcelona

Den engelske radiostation BBC Radio 1 holdt fest i Barcelona aftenen inden Sonar 2003. Og når man er verdens nok største radiostation, inviterer man da et par tjekkede venner til at optræde. Således stod technopioneren Laurent Garnier og den nye housestjerne Matthew Herbert klar ved pladespillerne.

På invitationen havde Radio 1 lovet en Special Guest. Og det må man sige, det var: Björk dukkede op og optrådte med et minisæt for de cirka 500 akkrediterede gæster til Sonar-festivalen. Det var således en lille smagsprøve for de indviede inden hendes koncert på Sonars store scene fredag aften.

De næste par dage sender GAFFA.dk dagligt reportager og anmeldelser hjem fra Sonar 2003 - den største festival for elektronisk musik i Europa.

Lyt til den hemmelige Björk-koncert på www.bbc.co.uk/radio1/sonar og husk koncerten på dette års Roskilde Festival.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA