Kritik af musikprogrammet

Mange af årets koncerter på Midtfyns Festival har fået ganske gode anmeldelser i både dagblade og på bl.a. GAFFA.dk, men kritikken af musikprogrammet har alligevel været udtalt.

En investering på en million kroner i et band på vej ned ad bakke som Manic Street Preachers var en decideret fejltagelse, men en satsning på et par millioner på R.E.M. som årets deciderede hovednavn kunne tilsyneladende betale sig. På trods af regnvejr torsdag aften solgte festivalen 3300 éndagsbilletter á ca. 400,- kroner til torsdag, hvilket i sig selv gav en omsætning på 1,3 million kroner.

- Vi havde håbet at sælge 5-6000 éndagsbilletter torsdag, og vi ville gerne have haft et hovednavn både torsdag og lørdag. Men vi kan ikke udtale os om, hvad vi gør næste år, for vi skal først - i løbet af de næste to-tre måneder - have talt med vores samarbejdspartnere. Vi skal have analyseret, hvordan vi vil sælge næste års festival, og om vi for eksempel skal have flere hovednavne, sagde festivaldirektør Marius Byriel på søndagens afsluttende pressemøde.

I 2002 blev festivalen klandret for ikke at have nogle hovednavne, og igen i år blev der stillet spørgsmålstegn ved at have et band som R.E.M. som hovednavn, idet bandet ikke lægger sig op ad målgruppen på de 15-25-årige.

- Men R.E.M. lå på top 10 over de navne, som vores gæster har svaret, at de gerne ville se. Hos de 15-25-årige var de altså med på listen, og de tiltrækker samtidig et lidt ældre publikum, så på den måde var de perfekte, siger Marius Byriel og nævner, at det samme gør sig gældende for Kim Larsen.

Svarene har festivalen fået ved at spørge de tilmeldte på festivalens mailingliste, og her kom et band som Big Fat Snake, der har kostet festivalen 225.000 kroner, også ind på top 20 blandt de 8000 besvarelser. Til gengæld var et navn som canadiske Kathleen Edwards næppe nævnt nogen steder i besvarelserne, for hendes optræden lørdag eftermiddag blev totalt forbigået, og Marius Byriel blev derfor spurgt, hvorfor hun overhovedet var med på programmet.

- Det er en balancegang. Vi vil gerne præsentere det, folk gerne vil have, men vi vil også gerne vise det, folk kommer til at ville se fremover. Det skal ikke være for forudsigeligt, så derfor vil vi gerne vise for eksempel Kathleen Edwards og The Flaming Lips. Dem har vi fået tilbudt, og det syntes vi var spændende. Jeg håber, at folk fremover vil huske tilbage og tænke, at det var godt nok pokkers, for nu er de verdensstjerner, forklarede Marius Byriel, der også måtte forklare manglen på hiphop, der ellers er mere henvendt den ungdommelige målgruppe.

- Men hvem definerer dem? De folk, der er tilmeldt vores mailingliste, ligger primært mellem 15 og 25 år, og det er en meget lille del af vores publikum, som har efterspurgt hiphop. Vi har drøftet det, men vi kan heller ikke gå ind og levere det som en klatvare. Så skulle vi lave en hel aften med hiphop, men det ER en niche i forhold til vores kernepublikum, og vi har ikke de samme muligheder for at lave nicher, som Roskilde Festival har det, sagde Marius Byriel.