Tracklisten og coveret klar til "Reality"
David Bowie udsender den 15. september sit 26. studiealbum. Albummet med titlen "Reality" indeholder ligesom sidste års "Heathen"-album et par coverversioner, samt nogle nye versioner af gamle Bowie-kompositioner.
"Det rocker ret hårdt," udtaler Bowie om sin version af The Modern Lovers’ "Pablo Picasso" til rollingstone.com. "Jeg har altid ønsket at lave en version af den sang. "Heathen" (forrige album fra 2002) indeholdt en coverversion af Pixies’ "Cactus". Den måde, vi har lavet "Pablo Picasso" på, gør, at den har en lignende plads på albummet.
Albummet indeholder også en version af George Harrisons "Try Some, Buy Some" fra 1973-albummet "Living In The Material World".
Blandt de gamle, ikke tidligere udsendte Bowie-kompositioner er "Bring Me The Disco King", der bare er akkompagneret af Mike Garsons keyboard. Den anden er "Never Get Old", der for nylig blev brugt i en reklamefilm for kildevandet Vittel.
Albummet er produceret af Tony Visconti, men producerteamet bag Avril Lavigne, The Matrix, bidrager også med produktionen på en enkelt sang.
"Albummet har ikke nogen rød tråd. Det er ikke et konceptstykke. Det er meget varieret. Det kommer ud af at have en stor glæde over en masse forskellige slags musik. Jeg har altid prøvet at danne bro mellem forskellige genrer musik, eller måske at jamme dem sammen, når de virker som urolige sengekammerater."
Coveret er det her benyttede billede, og tracklisten ser således ud:
"New Killer Star"
"Pablo Picasso"
"Never Get Old"
"The Loneliest Guy"
"Looking For Water"
"She'll Drive The Big Car"
"Days"
"Fall Dog Bombs The Moon"
"Try Some, Buy Some"
"Reality"
"Bring Me The Disco King"