x

Coldplay-sanger amok mod fotograf

Coldplay-sanger amok mod fotograf

Coldplays normalt fredelige sanger Chris Martin er blevet anklaget for at have smadret en freelance-fotografs bilrude. Episoden fandt sted på Australiens populære strand Byron Bay, hvor Martin og en flok venner var ude at surfe. Da den 26-årige sanger opdagede, at fotografen Jon Lister var i fuld gang med at fotografere den badende stjerne, forlangte han, at alle billederne blev slettet fra digitalkameraet.

Lister nægtede, og Martin smadrede derefter fotografens bilrude med en sten og prøvede på at lukke luften ud af bildækkene.

Martin har på det seneste været i paparazzi-pressens søgelys på grund af sangerens forlovelse med Hollywood-stjernen Gwyneth Paltrow. Paltrow var dog ikke med på strandturen, men opholdt sig på et nærliggende hotel.

Coldplay er for tiden i Australien på turné, og koncerten i dag og i morgen i Sydney optages med henblik på en dvd-udgivelse senere på året. Martin skal for den lokale ret den 8. oktober.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA