x

Industrial-pionerer gendannes for en aften

Industrial-pionerer gendannes for en aften

Hvis man har mod på at tage til Kent næste forår, kan man opleve gendannelsen af den berømte og berygtede industrial-gruppe Throbbing Gristle. Det sker på RE~TG, det kryptiske navn på en engelsk festival for industrial-musik i det 21. århundrede.

Throbbing Gristle dannedes i London i 1975. Gruppen udgav deres debutplade på deres eget pladeselskab "Industrial", og gav derved navn til en helt ny genre. De fire stiftende medlemmer - Chris Carter, Cosey Fanni Tutti, Peter Christopherson og Genesis P-Orridge - har har ikke stået på samme scene siden 1980.

Deres koncerter var lige dele performance og musik og vakte ikke sjældent forargelse i 70'ernes England - ikke mindst debutkoncerten, hvor P-Orridge lavede en installation af tamponer og bleer. Brugte.

Peter Christopherson, som i dag er medlem af gruppen Coil, har i forbindelse med genforeningen gjort det klart,
"at jeg udelukkende har indvilget i at gå på scenen med TG, i enighed om at vi ikke skal lave en af de der lorte-comeback-begivenheder, hvor en flok gamle mennesker (os) stiller sig op for at få det til at lyde som dengang ... der KAN forekomme gammelt materiale, men det bliver IKKE et nostalgisk trip".

RE~TG, 14-16. maj 2004, Camber Sands, Pontins Holiday Camp Camber Sands, Rye East Sussex. Det øvrige line-up tæller Matmos (Björk-backing), Scanner, Coil, Pan Sonic.

Billetter

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA