Nyhed

MTV-værtinde gift

Anne Lindfjeld fra Headbangers Ball fik et rock 'n' roll-bryllup i New York

Den rødhårede metal-chick er blevet gift med den amerikanske glampunk-guitarist Acey Slade fra Trashlight Vision og Murderdolls. Vielsen fandt meget passende sted under den store Halloween-parade i New York den 31. oktober med højt hår og fuldt vampyrskrud.

Anne Lindfjeld, der også plejer en karriere som model i bladene FHM og Tattoo Life, er mest kendt som værtinden for MTV Headbangers Ball, der starter sin næste sæson nu på søndag.

Headbangers Ball bliver nu sendt fra New York, og i de første tre programmer kan man opleve interviews med blandt andre Slipknot og Madball, et besøg hos New York Hardcore Tattoo Studio samt masser af hårdtslående musik. Desuden vil der være højdepunkter fra Danish Metal Awards, som sparkede liv i Amager Bio den 15. november.


Anne fortsætter også med at blogge på mtv.dk om livet i New York, og den seneste blog omhandler Headbangers Ball 20 års jubilæum. Det, der startede som et niche-program, har udviklet sig til et stærkt koncept med en trofast fanskare – en af de ældste produktioner i MTVs historie.

Sæsonstart på Headbangers Ball er søndag den 23. november ved midnat.

ANNONCE