x

Sommer-chill i weekenden

Sommer-chill i weekenden

[oprindelig bragt mandag d. 28/7-2003]

Kombinationen af høje temperaturer og afdæmpet elektronisk musik er en sikker middelhavstræffer. Heldigvis arbejder en flok danske entusiaster på at importere lidt af stemningen, tilføje lidt særlig dansk hygge og servere det i en udendørs anretning. I weekenden kan århusianerne og københavnerne glæde sig over hele to arrangementer i denne boldgade.

De begynder på fredag i Turbinehallen i Århus med Café del Mar-arrangementet Sounds From Ibiza. Arrangøren Jetlag CPH har hjembragt dj'en Angel Cielo fra den legendariske café. Cielo går på efter et sjældent live-set med den kælne danske duo Ørtz, og suppleres af DJ René Kirkegaard og DJ Mike Salta (i kbh. DJ Lars Gregers og DJ Swiftnick).

Fra lørdag gælder det så det efterånden traditionsrige Stella Polaris-arrangement, med sin velkendte park-picnic-chillout-combo. Årets line-up er en blanding af velkendte SP-kort blandet med regulære scoops: DJ Opiate, Banzai Republic, Nicka, Elg No. 5, Kalle B, Mike Salta, Jesper Fryd og Steve Harvey. Og husk, at Stella Polaris er gratis.

I Århus:
Sounds From Ibiza, Turbinehallen, fredag d. 1 august, kl. 21. Forsalg: kr. 100 (Dezignersoundz), i døren kr. 120.

Stella Polaris, Vennelystparken, lørdag d. 2. august kl. 13-21. Fri entré.

I København:
Sounds From Ibiza, Pappahotel, lørdag d. 2. august, kl. 21. Forsalg: kr. 100 (Loud Music), i døren kr. 120.

Stella Polaris, Frederiksberg Have / Matildehøjen, søndag d. 3. august, kl. 13-21. Fri entré

Sounds From Ibiza-info
Stella Polaris-info

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA