x

Evanescence til Danmark

Evanescence til Danmark

Evanescences dystre, men dog bredt tilgængelige lyd har fået lige så hurtigt fat i det danske publikum som i det amerikanske. Deres album "Fallen" fra maj har snart solgt til guld og ligger p.t. i toppen af hitlisten, og videoen til singlen "Bring Me to Life" har været fast indslag i ugevis på Boogie.

I oktober kommer bandet så til Danmark. Nærmere bestemt Store Vega i København, d. 20 oktober. kl 20.

Der bliver rift om billetterne, og du skal skynde dig: Salget begynder i morgen fra http://billetmaskinen.dk, Tele Danmark-butikkerne og Sex Beat records i København.

GAFFA bringer i vores august-nummer et interview med "kernen" af Evanescence, sanger Amy Lee og guitarist Ben Moody


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA